Update


Jeg beklager, at jeg ikke rigtig blogger så meget, men det skyldes nok, at jeg stadigvæk ikke helt er kommet på plads i huset, så jeg føler ikke, jeg kan vise jer noget nyt i huset – og derudover har jeg ikke en masse andet interessant at fortælle, da jeg jo stadigvæk er sygemeldt, og der ikke sker så meget, som jeg synes har relevans for bloggen og jer, men jeg har jo skrevet et personligt indlæg én gang før, og nu kommer der så alligevel et til.
Efter jeg er flyttet hertil har meget ændret sig – og særligt i mig. Jeg er blevet meget mere selvstændig, hvilket var målet med at flytte et stykke væk fra mine forældre. Derudover har jeg små succes-oplevelser hver dag, hvor jeg udfordrer mig selv og min angst. Jeg har været på apoteket, handlet, lægen osv. uden at gå helt i panik. For mange er det jo ganske normale ting at gøre, men for mig er det store og svære ting, så jeg er lidt tættere på at blive “normal”. Derudover ville jeg jo også starte min sunde livsstil, og det første stykke tid gik ikke så godt, fordi jeg så lige havde en kammerat på besøg, og ja – derefter sejlede kosten. Men nu har jeg mere styr på det! Jeg spiste førhen slik hver evig eneste dag, fordi jeg ville gå helt i selvsving, hvis ikke, jeg fik slik – hvilket, jeg synes, er ret pinligt! Men nu har jeg lavet den aftale, at jeg ikke må spise slik – ud over om lørdagen. Det har jeg gjort i to uger nu, og det går rigtig godt. I starten var det vanvittig svært, men nu har jeg det egentlig okay. Jeg ved også, at jeg ikke skal begynde at spise i hverdagene igen, for så får jeg ligeså svært ved det én gang til! Derudover har jeg fået lagt mig et budget, hvor jeg skal bruge minimalt på mad, da jeg gerne vil bruge en 500 kroner ekstra til diverse, så jeg kan få købt ind til huset, så det snart kan blive fint og færdigt. Det betyder, at jeg må handle for 200kroner om ugen (madvarer, kattemad, opvaskemiddel, køkkenrulle osv), og så må jeg bruger 50 kroner om lørdagen på slik/is eller hvad jeg nu har lyst til af lækkerier. Det kører faktisk rigtig godt. Jeg har – for første gang nogensinde – lavet en madplan. Og denne gang for tre uger. Det går rigtig godt med budgettet, og det er så dejligt! Så er der både lidt luft i økonomien, og nydelse. Fx skal jeg på Jensens Bøfhus med blogger-tøserne til bloggertræf sidst i denne måned, og det har jeg sørget for. Derudover har jeg sørget for, at jeg kan købe fast food senere på måneden. Så jeg lever ganske godt, synes jeg, selvom jeg kun bruger 1000kr om måneden på mad/husholdning. Jeg troede, jeg ville have meget svært ved det, men det går godt. :-)

Jeg vil prøve, at være bedre til at blogge – også selvom jeg måske ikke har noget boligindlæg i ærmet. Kan dog lige afsløre, at jeg er igang med skrivebord/makeupbord ;-) Jeg glæder mig til, det er færdigt, så kan nogle af tingene komme på plads, og så har jeg noget at vise jer. Wuhu!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *