SOMMERFERIE – hvor skal vi hen?

Indlægget er skrevet i samarbejde med Strandhotellet Blokhus

Ronni og jeg er ved at planlægge vores sommerferie lidt, fordi vi sidste år ikke havde fri samtidig. Men i år er det lidt svært, for jeg er jo færdiguddannet salgsassistent pr. 30/6-18, og det betyder, at jeg ikke helt ved, hvordan min situation ser ud og heller ikke ved, hvordan min sommer ser ud. Til gengæld har jeg taget ferie min sidste uge som elev, og her er planen, at vi skal til Færøerne, fordi min kæreste arbejder og jeg hjælper til på hundeudstilling for Små Selskabshunde, og de har udstillinger på Færøerne. Vi ville så tage afsted tidligere og tage hjem senere, så vi har nogle dage, hvor vi ikke arbejder, og hvor vi kan se den smukke natur. Jeg har altid drømt om at komme til Færøerne.

Foruden Færøerne kunne jeg godt tænke mig at komme afsted til andre steder i min sommerferie, for jeg er normalt ikke vant til at rejse, og det er mange år siden, at jeg har været på ferie uden for mit hjem mere end nogle dage, og det får mig bare til at føle, at jeg ikke har holdt ferie, fordi når jeg er derhjemme, så er der altid alt det praktiske som hænger over ens hoved som en sky. Så i år vil jeg gerne bruge de fleste af mine ferieuger på at komme forskellige steder hen, og ét sted som jeg aldrig har været, men som jeg kender mange, der har været er Blokhus. Her er Hotel Blokhus som ser virkelig lækkert ud. Hvis ikke til en sommerferie, så kunne jeg da godt finde på at forkæle min kæreste med et getawayophold en eller anden dag, hvor vi kan få hygget om hinanden, slappet af og glemme alt om arbejde, pligter m.m. Jeg synes faktisk at fx prisen for et getawayophold er ret tiltrækkende, fordi der netop er fri adgang til wellness som jeg aldrig har prøvet før, men som jeg virkelig gerne ville prøve.

Er der nogle af jer, som har prøvet at være på Hotel Blokhus, for så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre jeres erfaringer?

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *