#2 lampe inspo

Lysmesteren
Lysmesteren
Katarina Natalie
Katarina Natalie
Katarina Natalie
Katarina Natalie

Instragram: @kviitkrull_
Instragram: @kviitkrull_

Jeg er i fuld sving med at forsøge at overveje noget belysning i min nye bolig. Det her er nogle af de lamper, jeg gerne vil have – dog er jeg en smule usikker på reb-lampen.. Da jeg egentlig godt kunne tænke mig at få sådan en glaskugle-lampe, hvor man kan se pæren indeni. De er så smukke! Men nu må vi se, hvad det bliver til. Jeg skal i hvertfald have gevir-lampen, fordi det minder mig om herhjemme hos mine forældre. Vi har rådyr nede bag haven som vi passer om vinteren, og der taber de gevirene. Så jeg har lidt minde i min nye bolig fra hos mine forældre :-) Aprospro gevir og rådyr, så var jeg nede i indhegningen for at ville finde det andet gevir som endnu ikke er fundet, men jeg fik noget af et chok, da jeg kom ind, for lige ved døren lå der et lille rådyr som overhovedet ikke rørte på sig ud over at trække vejret og blinke med øjnene. Så jeg ringede efter min mor om hun kunne komme med noget mælk, og så lagde jeg min trøje over den, og den rørte sig ikke. Vi endte med at tage den med hjem, fordi de ikke ville overleve dernede. Moren er sikkert afvist den, fordi den var så tynd og kunne ikke stå på benene, så den er hjemme hos os nu, og vi giver den modermælkserstatning, og nu går den lidt rundt. Meget usikkert på de lange ben, men jeg tror, det går fremad. Mit mål er, at den skal blive frisk og så derned igen! Den er så fandens dejlig, og kan godt lide at ligge hos en, og have en trøje over sig mens man nusser den på maven. Den piver meget, når den er alene på værelset, og hvis man ikke er tæt på den, men vi skal jo heller ikke gøre den for menneske-vant. Den skal jo ned til de andre dyr igen! Men jeg håber, den kan overleve.. Så vi krydser fingre!

PicMonkey Collageiub

Continue Reading

#1 DIY-lampe

36518_316109095160506_1627474424_n

184441_316107751827307_1246893432_n

2238_1_(272x272)

Jeg fandt disse gamle billeder frem fra min gamle lejlighed, fordi jeg gerne vil sælge min lampe. Men selvfølgelig ville jeg da også gerne lige vise den her på bloggen, fordi det er en lampe, jeg selv har lavet, så jeg kunne lige lave et lille DIY-indlæg, hvor jeg forklarer, hvordan du laver denne lampe, da jeg kan se, der var stor interesse for lampen – og mange synes om den.

Du skal have fat i:
– En rislampe i din ønskede størrelse (min er enten 60 eller 90)
– En sørens masse kaffefiltre – jeg gætter på, jeg har brugt omkring 200-400 (jeg har brugt dem som du kan se på det nederste billede – det er til en industri kaffemaskine).
– Limpistol

Herefter gør du således:
– Folder kaffefiltrene fra midten (ligesom når du skal dække fint bord, så tager du midten af servietten, og folder ned, så den kan være i et glas)*
– Limer på midten af kaffefiltret og sætter den på lampen
– Vær’ opmærksom på, at der skal være luft i toppen, hvor du har pæren, så den ikke brænder sammen

*Hvis dette punkt ikke er forstået, så må I gerne kontakte mig, så skal jeg nok forsøge at forklare lidt bedre.

PicMonkey Collageiub

Continue Reading

design kataloget

Desktop1

Jeg har fået mig et lille samarbejde med Design Kataloget som kommer jer til fordel! Jeg har nemlig fået en rabatkode således, at I kan få -10% på alt på deres webshop + der er gratis fragt.. Ja, så bliver det sgu ikke bedre, vel?

Design Kataloget er er sindssyg fin og enkel hjemmeside som jeg var ret imponeret over, da jeg så den første gang. Den er let og overskuelig, og så har de nogle ret fede ting til hjemmet, og er der noget, jeg elsker, så er det da ting til hjemmet ;-) Jeg har samlet lidt af de sager som jeg gerne så i mit hjem. Jeg er ret vild med de forskellige posters, de har. Særligt, “Der er altid plads til en pudekamp” – den er jeg total forelsket i! Det samme gælder for Gevir-plakaten. Den kan fås i guld også, og jeg vidste ikke rigtig hvilken en, jeg ville have på collagen her, men det blev den mørke. De er ret flotte begge to, synes jeg! & det er blevet meget populært at have forskellige posters hængende, og gerne i 50*70 cm eller også større. Men jeg må indrømme – det kan altså også et eller andet at have posters hængende.
Ud over sortimentet vil jeg da også gerne lige påpege priserne.. Priserne på plakaterne er meget billige i forhold til mange andre steder, hvilket jeg synes er ret fedt, fordi jeg selv er en smule nærig mht. priser på plakater – dog afspejler det sig ikke rigtig, fordi jeg rent faktisk har haft købt nogle halvdyre plakater, meeeeen.. Fremover – når jeg nu står her og skal flytte meget snart – så er det i hvertfald ikke plakater, jeg prioriterer at betale mest for, og her kunne jeg absolut godt finde på at bruge penge på plakaterne hos Design Kataloget, fordi det er priser, hvor alle kan være med! Derudover er der kalenderen fra House Doctor som jeg meget meget længe har tænkt, jeg ville have, og alle steder ser jeg den til 249,-, så igen er Design Kataloget billigere, og jeg skal helt sikkert have kalenderen fra Design Kataloget, når jeg er flyttet, og kommet på plads i hjemmet, så jeg får overblik over nips-tingene. Jeg kan godt lide at spare, hvor jeg kan! ;-)

Rabatkoden er ARTBYMT, og denne holder en måned, så I har en måned til at benytte jer af lidt god rabat på en i forvejen billig hjemmeside!

Hvis I har lyst til at følge dem på Facebook, så I kan holde jer opdateret med nye lækkerier, så kan I finde dem her: Design Kataloget.

PicMonkey Collageiub

sponsoreret indlæg

Continue Reading

#2 home-stuff

Desktop


Jeg har fået den bedste nyhed længe! Jeg skal flytte for mig selv igen. Som jeg har skrevet her på bloggen et par gange før, så ville jeg rigtig gerne snart flytte, og jeg havde fået tilbudt et rækkehus i Nyborg som jeg stod som nr. 11 til, og yes sir! Der var dælme 10 foran mig, der sagde nej tak. Jeg havde ikke set det før jeg sagde ja, fordi jeg var stensikker på, jeg ikke ville få det. Det er sindssyg billigt, og så var det et stort sted. 85 kvm. Jeg var dog lige nede og kigge igår, men da det er dødsbo kunne jeg ikke komme ind og kigge i boligen medmindre, at de pårørende var der, og det var de ikke. Jeg fik dog lov til at komme ind til naboen og kigge, så jeg kunne se, hvordan det var indrettet. Jeg så dog kun stueetagen, og der er åbenbart første sal og kælder med til.. Masser af plads til lille mig! Jeg gik om i haven, og så min kommende have, og den er PERFEKT! Intet mindre. Der er overdækket terasse, og masser af plads til havefest, og den slags. Det bliver rigtig godt! Jeg kiggede ind ad terassedøren, og der kunne jeg se stuen, og det så faktisk overraskende godt ud! Jeg havde lidt forventet, det var øv, eftersom der var så mange foran mig, der har takket nej. Jeg hørte dog fra naboen, at der vidst skulle være toilet/bad i kælderen, og alle soveværelserne (3 styks) skulle være på første salen – det er lidt øv, men det er sgu ikke en katastrofe! Så jeps.. Jeg flytter fra Odense d. 1 september, og jeg er SÅ klar! Jeg ville dog rigtig gerne finde mig et arbejde inden jeg flytter, så jeg har en lidt mere sikret økonomi – jeg ved jo ikke helt, hvordan tingene forholder sig i Nyborg Kommune, når jeg er på uddannelseshjælp. Men det skal jeg da også nok klare! Jeg glæder mig enormt meget, og der vil komme rigtig mange billeder, fordi jeg – til forskel fra sidste gang – vil sørge for, det bliver et hjem, og ikke bare en bolig, jeg bor i. Så jeg går ikke på kompromis med noget som helst, for det skal være perfekt, og jeg regner da med at skulle bo dernede i mange år :-)
Jeg har lige lavet den her collage som viser nogle af de ting som jeg gerne vil have i mit nye store hjem. Nogle af tingene har jeg vist før, men det er også nogle ting som jeg gerne vil have inden jeg flytter. Køkkenmaskinen skal jeg i hvertfald have fingrene i, for sidste gang, jeg boede for mig selv – hyggede jeg mig rigtig meget med at bage, lave is og alt, hvad jeg nu kunne finde på. Uret er jeg ret vild med, men dog ikke den orange farve, så jeg tænker at spraymale det, og så håber jeg, det lykkedes uden de store forhindringer. Derudover sad jeg og kiggede på spisestole, fordi jeg nu har plads til spisebord, og jeg mangler et spisebord, men dét har jeg en løsning på, og så mangler jeg selvfølgelig spisestole, men nøjs, hvor er jeg ikke tilfreds. Jeg vil ikke have nogle som alle har, så jeg har ledt og ledt. Samtidig skal de heller ikke koste en halv gravko, meeeeen.. Jeg fandt denne spisebordsstol som I kan se på collagen, og den er dyrere end jeg vil give, men det ender sgu nok med, jeg køber dem, hvis jeg ikke finder nogle andre.. (OBS! Stolene er ikke hvide, men lys grå).. De er så fantastisk smukke, synes jeg, men nu må vi se, hvad budgettet fortæller mig eller om jeg kan finde nogle i genbrugen. Hvis I har inspiration til spisebordsstole, så tager jeg imod med kyshånd. Bordet regner jeg med skal være lyst, og bordbenene skal gerne være sorte (hvis ikke jeg finder nogle hvide). Stolene skal også gerne være lyse i farven – ikke nødvendigvis hvid, men en grå, og måske farve såsom blå, lyserød eller sådan noget, men jeg ved sgu ikke, om jeg tør give mig i kast med stole, der er i farve. Smid alle jeres gode bud på en flot spisebordsstol ;-)

PicMonkey Collageiub

Continue Reading

#1 pinterest inspo

Canister Collage
186e078a936d8d256b86625d75694e80
58e786ba1f2769bb_il_fullxfull.597913077_suqm.xxxlarge
11055590_1567018660246262_1110436371_n

11022911_357812277756960_1686312786_n

70d89435c1e80bc1d26af579605df8bb

Jeg har lige fået lidt inspirationsbilleder på Pinterest af nogle af de ting, jeg gerne ville have lavet. Jeg vil gerne have lavet nogle krukker til mel, sukker m.m. – dog ikke helt på den her måde, selvom jeg også er ret vild med de stickers, der bliver sat på. Så ville jeg virkelig gerne have fat i de træskovle! De er fantastiske.
Jeg er fuldstændig forelsket i Jack Daniels flasker, så jeg ville dælme gerne have fat i sådan en, og jeg har forhørt mig hos min lillebrors kammerater, om de ikke drikker noget Jack Daniels, og kunne gemme flasken til mig, men har endnu ikke været så heldig at få en. Jeg drikker ikke selv, og er for nærrig til at give 180,- eller hvor meget, den koster, for kun flasken, og så kunne jeg enten hælde indholdet ud eller lade andre drikke det. Så nu håber jeg, jeg kan få fat i sådan en flaske, hvis jeg forhører mig rundt. Med flasken ville jeg gerne have lavet en sæbedispenser, men også gerne en lampe – med inspiration fra Katarina (igen).
Den sidste ting, jeg meget gerne ville have bikset sammen – det er helt klart, spejlet! Jeg har først lige fundet frem til det – helt tilfældigt – og jeg er vild med, det er så enkelt og så fint! Det skal jeg igang med at lave. Det ville være perfekt i et lækkert soveværelse!

Cement er jo også blevet mega in, og jeg er ret vild med det her sofabord, men jeg har bare sofabordet fra Ikea i hovedet. Dog betyder det ikke, at jeg ikke skal have cement i mit hjem, for det skal jeg. Jeg går lidt med overvejelser omkring om jeg skal have et “planke”-spisebord eller cement-spisebord. Det må tiden vise. Men ellers skal jeg nok finde på nogle andre måder at få cement ind. Evt. med bogholder eller andre kreative idéer. Har I nogle cement-idéer?

PicMonkey Collageiub

Continue Reading