Ny seng?


Jeg har – som I kan se på min instagram – fået købt mig en teak seng som jeg længe ønsket mig. Den bevæger sig dog mere end hvad godt er, synes jeg, så den skal spændes til. Den er udmærket at sove i, men jeg har de seneste måneder været vant til at sove i en elevationsseng med en helt særlig topmadras. En seng som var virkelig luksus, så kroppen skal lige vænne sig til at sove i en ‘almindelig’ seng igen som hverken har det ene eller det andet. Hvis ikke min stil betød så meget for mig, og jeg virkelig var glad for mit teak-udseende, så havde jeg købt en luksus seng hos Bedre Nætter, så jeg virkelig kunne sove fantastisk. Det er ikke fordi jeg sover helt forfærdeligt nu – jeg sover godt, men jeg ved godt, at jeg kunne sove bedre, hvis jeg ofrede penge på en ordentlig seng. Det er jo egentlig dybt latterligt, at jeg ikke prioriterer at sove godt, for vi bruger jo ufattelig mange timer, dage – og måske endda år på at sove, så det er vigtigt for kroppen, at vi ofre dét ekstra, så vi ikke ødelægger kroppen. Men jeg må indrømme, at jeg holder meget af min stil, og hvis jeg kunne få en seng lignedende disse, men med gammeldaws udseende – altså gerne med teak sengestel – så ville jeg købe det mettevuns’.

Sengene er jo superfede, og har faktisk et superfedt design som er stilfuldt, og som sagtens kunne stå fremme uden at kamuflere det i sengestel, sengetæpper m.m. Særligt i et nordisk, moderne hjem ville disse senge – designmæssigt – passe perfekt ind. Det ville være smukt med et hvidt og lyst soveværelse med denne seng, lyst sengetøj, et hav af puder, små fine sengeborde på hver side, og store grønne planter.. Yes! Det kunne jeg godt forelske mig i. Det fede ved Bedre Nætter er, at de har dét som jeg betegner som ‘luksus senge’ i flere prisklasser, så selvom jeg er på elevløn, så kan jeg også få råd til en ordentlig seng at sove i uden at skulle ruineres fuldstændig.

De har ikke kun sengene som jeg har linket til – som er en hel seng – men de har også bare madrasser, hvilket jeg skal bruge til mit sengestel. Derudover har de topmadrasser, dyner, sengetøj m.m. Der er faktisk alt til hvilken som helst seng, så ingen undskyldninger for ikke at sove godt. Jeg skal i hvertfald lige ind og kigge på en anden topmadras, for jeg håber, jeg kan finde et magen til det som jeg har været vant til at sove på. Det er en topmadras som former sig efter kroppen – helt fantastisk! Men det gør også, at det er ufattelig svært at komme op ad sengen – og nej, det er ikke bare fordi dynen tvinger dig til at blive liggende ;-) Den er sværere at komme op af, fordi den netop former sig efter kroppen.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *