Min nye personlige hylde

Se lige min nye hylde! Jeg fik inspiration til hylden på pinterest, og jeg har – siden jeg flyttede ind i september ’15 – ligget inde med tre hylder som aldrig har været oppe og hænge. Hylderne er oprindelse teaktræ, og de sidder på et par skinner med nogle messingpinde, men skruerne til hylderne var total mørnet, og jeg har ikke fået fat i nogle nye, og så tænkte jeg, at det her var en superfin hylde, så det handlede jeg ind til. Jeg har brugt Sisalsnor som jeg har købt ved Odense Lavpris Tømrerhandel, og så har jeg købt tre forskellige størrelse kugler hos Panduro Hobby, og så havde jeg – som sagt selv hylderne. Det var superhyggeligt at sidde og lave, men en smule svært at sørge for at alle knuderne sidder i samme højde, og da min far hængte det op igår, der måtte jeg da også lige rette den nederste hylde til, for den var ikke just lige. Heldigvis var den øverste hylde helt i vater, så der var ikke det store arbejde i det. Der var dog en lille hage, da jeg samlede hylden, for de små kuglers huller var ikke store nok til der hvor jeg sætter enderne sammen, så jeg måtte bore et større hul, og det er sgu ikke let, men det gik.

Du skal bruge følgende:
– Kugler i forskellige størrelser
– Sisalsnor
– Hylder

Kuglerne (tre poser) kostede mig 96 kroner i Panduro Hobby. Sisalsnoren kostede mig sølle 24 kroner hos Odense Lavpris Tømrerhandel. Hylderne havde jeg jo selv, så det hylden har faktisk kun kostet mig 120 kroner :-) Så nu er der endnu et projekt at gå i gang med til jer, der er kreative, he he.

På billederne ovenover kan I forresten lige se lidt af mine genbrugskøb, jeg fik gjort igår. Det er nemlig de to sorte billeder af afrikanere. Billederne er så møgfede, og det er faktisk fliser som er blevet malet sorte, og derefter er der ridset et motiv ned i. De er så smukke! Og de var da også lidt pebrede i prisen. De kostede mig 75 kr pr stk hos Retro3 i Odense S, men jeg måtte bare have dem! Anyways.. Jeg fik købt en ting mere som I må vente at se til næste indlæg ;-) TEASER..

2 tanker om “Min nye personlige hylde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.