LOPPEFUND – ups-shopping & -25% på Desenio-plakater

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Idag har jeg lige været forbi genbrugen i Ullerslev, fordi jeg skulle finde nogle urtepotteskjulere til min adventsgave som jeg fik af min mor i søndags. I søndags fik jeg nemlig nogle meget smukke sukkulenter og perler på snor, og de skal selvfølgelig have en plads herhjemme, men da jeg ikke vil bruge en formue på urtepotteskjulere, så fandt jeg nogle billige og lidt grimme i genbrugen som jeg så vil give en make over, så de bliver lidt flottere at se på. Jeg har dog ikke helt besluttet mig for, hvad jeg skal give mig i kast med, men når jeg har fået det lavet, så vil jeg selvfølgelig vise jer resultatet her på bloggen.

Se mit blogindlæg “1. ADVENT – opsummering af mine gaver, so far..

Nå, men som I nok kan regne ud, så kunne jeg jo ikke nøjes med urtepotteskjulerne (..de er ligesom ikke rigtig vist herpå). Nej, jeg fandt nemlig også nogle små lysestager med stjerner som jeg egentlig var sikker på, jeg havde haft købt i en anden genbrug, men som jeg ikke kan finde. Lysestagerne er lidt mere i den julede afdeling, for selvfølgelig skulle jeg da lige se om jeg kunne finde et eller andet som kunne pynte herhjemme her til jul. Derudover fandt jeg nogle ildfaste fade, fordi jeg bare ikke har nok af dem – disse er heller ikke vist, fordi jeg ikke tænker, at det er særlig spændende at kigge på. Men så kommer vi til mit yndlingskøb i dag – nemlig et tegning af Mads Stage. Jeg forelskede mig simpelthen i tegningen, fordi den minder mig om min morfar. Han tegnede/malede også, han boede på havnen her i Nyborg i en lille lejlighed og elskede både og at sejle. Jeg kunne simpelthen ikke stå for det, og jeg måtte have det med hjem.
Ikke nok med, at jeg skulle have tegningen med hjem, så faldt jeg også lige over sådan en lille skål som har det fineste abstrakte kunst på sig i de flotteste farver. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge skålen til, men jeg synes, at den var så fin. Alt dette fik jeg for.. Hold nu fast! 40 kroner. Det er jo helt vildt, hvad man kan få for 40 kroner i den biks. Det er sådan noget som jeg virkelig er vild med hos dem, og så har de bare så mange ting. Noget som jeg dog bed mærke i idag er, at de havde ryddet op og rykket rundt. Jeg elsker dog, når der roder og man skal grave efter guldet ;-)


Se mine andre Mads Stage tegninger “Ny seng?

På vej mod Ullerslev så jeg en biks i Aunslev som så ud til at have åbent, og jeg overvejede om jeg lige skulle holde ind og se, hvad de havde, men jeg ville lige sikre mig, at de rent faktisk var en lille biks som solgte lopper, fordi det ville være lidt pinligt at dukke op, og de så bare ryddede op. Men der var åbent, og jeg fandt de klare glas lysestager sammen med den lille klinke på fod, hvor der er afbilledet en vindmølle på. Jeg så mange andre spændende ting som jeg gerne ville have haft fingrene i, men her skulle jeg betale mig fra tingene i højere grad end ved Røde Kors i Nyborg, og så kom nærigheden og fornuften lidt op i mig. Lysestagerne kostede 10 kr. pr. stk., og klinken på fødder kostede 15 kr., så lige det her var ikke så galt. Klinken købte jeg faktisk fordi jeg har en drøm om at købe en mølle, renovere den (selvfølgelig til en vis grad) og så bo i den sammen med R., så det er sådan et lille tegn på vores drøm sammen. Derfor skulle den med hjem. Der ligger iøvrigt to andre loppesteder i Aunslev som jeg ikke har været forbi endnu, men ham der har den ene af dem har da været og handle hos os, da vi – i sommers – holdte loppemarked ude i haven, så det kunne være, jeg skulle lure de andre steder af.

Husk min adventskonkurrence “2. ADVENT – konkurrence & vinderen af 1. advent


REMINDER: I kan fra i dag t.o.m torsdag d. 7 få -25% hos Desenio med rabatkoden “Mille”

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *