KÆRESTETUR

Ronni og jeg har været en tur med Oslo færgen. Jeg vandt nemlig et ophold på Nordisk Film biografer, mener jeg det var. Man kan også vinde, når man er inde i biografen, men det kan man altså også hjemmefra, og det gjorde jeg. Jeg tror, at det var tilbage i maj/juni, at jeg vandt, og jeg bestilte tur med det samme. Nu har vi så været afsted, og det var en god tur.

Vi tog tidligt mod København, så vi kunne gå lidt rundt i København. Jeg er nemlig ikke så vant til at være i København, så vi ville lige rundt og kigge og spise noget frokost inden vi skulle ombord på færgen. Vi var inde og spise på Le Diamant, mener jeg den hed, og det var ikke en fornøjelse. Der var så beskidt, og gammelt mad på gulvet alle steder, og maden kan ikke have været fra samme dag, for vi var der næsten lige da de åbnede, og dét synes jeg, er tankevækkende. Dén Restaurant kan jeg ikke anbefale.

Da vi kommer på færgen er den jo bare helt enorm, og når man – som jeg – ikke har været på så stor en færge før, så tænkte jeg straks Titanic. Der var lidt Titanic vibe over det – uden at vi sank, heldigvis.

Første aften var vi rundt på færgen og kigge, og vi skulle spise på 7 seas, hvilket var rigtig lækkert. Det var buffet, og spis alt hvad du kan. Der var kagebuffet, og softicemaskine med krymmel og sauce. Amen, der var alt, hvad hjertet kunne begærer.


Vi lander i Oslo om mandagen, og mine fødder dræber mig bare. Jeg havde været så dum kun at tage klipklapper og gummistøvler med, og gummistøvlerne ødelagde bare min lilletå på begge fødder, men altså vi går hen og ser Operahuset som vi er blevet anbefalet af min veninde og Ronnis kammerat. Det er virkelig fantastisk! Men mine fødder overskygger bare fuldstændig den fantastiske dag i Oslo – også selvom jeg må krybe til korset, og få i Foot Locker og købe et par sko. For bevares, skoene hjalp på min lilletå, men så begyndte jeg jo pludselig at blive gnavet hul i mine hæle. Så de seks timer i Oslo var desværre overskygget af smerte.


Efter Operaen gik vi op i gågaden og op til kongehuset (ligesom samtlige andre fra færgen). Da vi har været der går vi lidt rundt og ved ikke, hvad vi skal få tiden til at gå med, men pludselig ser vi en lokal skrædder, og tilfældigvis havde Ronni aftenen forinden ødelagt lynelåsen på hans bukser (som er mine yndlingsbukser til ham), så vi tog ind forbi skrædderen. Han havde ikke tid til at lave den inden vi skulle med færgen igen tre timer efter, men han henviste til en anden skrædder tæt på, så der fik vi lavet Ronnis bukser – så oplevede vi lige lidt lokalt samtidig med.


Da vi er på vej hjem bliver vi enige om at preje en taxa, da jeg simpelthen har så vanvittig ondt i fødderne, men han vil ikke køre os, så vi skal gå selv. Der var heller ikke så langt – hvis ens fødder ikke gjorde ulideligt ondt. Men vi ender så med at gå tilbage til båden, og her får vi shoppet lidt i taxfree (lidt meget, for mit vedkommende). Vi går op forbi Columbus Club og får lidt at drikke. Columbus Club er enormt hyggeligt, og kan klart anbefales. Derefter går vi hen og får mad på Explorer Steakhouse, hvor vi får den lækreste forret, moderne rejecocktail, men hovedretten, burger, var ikke meget værd, så hvis jeg skal afsted igen, vil jeg ikke tage forbi Explorer Steakhouse igen.

Efter at vi har spist tager vi til Columbus Club og spiller kort, mens der kører en musikquiz oppe på scenen. Desværre bliver jeg så søsyg, at jeg er nødt til at gå ned i kahytten igen, og der ligger jeg mig til at sove, mens Ronni stadig render rundt og hygger sig, for det skal ikke stoppe ham, at jeg ligger og har det skidt. Heldigvis ved jeg, hvad der skal til, for at holde søsygen ud – at jeg ligger helt fladt. Jeg kan ikke sidde, for så bliver jeg søsyg.

Næsten morgen lander vi i København igen, og vi vil bare rigtig gerne hjem, så det bliver taxa fremfor at gå.. Det var en rigtig god tur, og det var rigtig godt at komme lidt væk fra hverdagen og få koblet lidt af, og have en kærestetur.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *