JULEGAVER – fra familien & svigerfamilien

Så lægger Ronni og jeg her på sofaen og slapper af. Det har vi næsten gjort hele dagen, men vi har da også lige nået at få afpyntet juletræet, sat det ud på terrassen, spillet Vildkatten og så har jeg taget størstedelen af julepynten ned. Resten af aftenen skal bruges på afslapning på sofaen med film, og så skal jeg jo også have trukket vinderen af min 4. adventskonkurrence som du kan deltage i indtil kl. 20.00 i aften.
Nå, men jeg tænkte, at jeg lige ville vise, hvad jeg har fået i julegave. Billederne er delt op i min familie og min svigerfamilie. Her er de ting, jeg har fået af mine forældre, min bror og Ronni. Jeg har fået to spisestuestole, Royal Copenhagen fad, Royal Copenhagen skål med låg og min elskede Michael Kors taske af Ronni og min mor. Af min far og lillebror fik jeg et Polaroid kamera fra Instax samt to pakker film, Rosendahl termokande og Rosendahl skål fra kollektionen Penta som jeg er faldet pladask for. Derudover fik jeg penge fra min farmor og farfar. Enormt lækre gaver og alt sammen noget som jeg har ønsket mig. Jeg må indrømme, at kameraet og tasken er favorit. Nu kan jeg tage billeder og få dem ud med det samme og så er det bare lidt specielt på den her måde. Tasken havde jeg bare slet ikke regnet med, at jeg ville få, men jeg elsker den. Så elegant, og min dyreste taske. Matcher mine to Michael Kors punge, selvfølgelig.
Så er vi nået til min svigerfamilie, hvor jeg af min svigermor fik tre Magrethe skåle med låg som også stod på ønskelisten. Jeg vil dog gerne have nogle med farver, enten grøn eller blå. Af min svigerinde, hendes kæreste og deres søn fik Ronni og jeg de der oplevelsesgavekort, hvor der var middag for to samt vi fik brætspillet Vildkatten som Ronni var helt vild med efter, at de havde spillet det hjemme hos dem (jeg var ikke med). Vi fik også oplevelsesgavekort med brunch for to af min svigerindes kærestes mor. Det er simpelthen så dejligt med sådan nogle gaver, da Ronni og jeg godt kan bruge at komme ud og have kærestehygge, men pengene kan ofte være lidt små, og derfor bliver det ikke prioriteret så højt. Men på nuværende tidspunkt har vi fire gavekort liggende til oplevelser. Vi fik også biograftur for to af min købmand og for nogle uger siden gav min svigermor os et gavekort til Jensens Bøfhus. Så der er lagt op til masser af pleje af vores forhold. Det er dejligt.

Deltag i konkurrencen om et guldhjerte vedhæng til halskæde i indlægget “4. ADVENT – konkurrence

Selve juleaften forløb godt. Maden blev heldigvis vellykket, selvom det ikke var mig som stod for den i denne omgang. Jeg tror, at jeg blev lidt overvældet af, at jeg nu skulle præstere, hehe. Så madtjansen blev min mors og Ronnis, men det klarede de nu også rigtig godt. Så sørgede jeg til gengæld for borddækningen og meget andet.

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *