DRØMMEHUSET, TYPEHUS ELLER BYG-SELV?

Billede er lånt af Oneroom
Billede er lånt af Oneroom

Det er ingen hemmelighed, at R og jeg gør os tanker om vores fremtid, hvor vi skal bo og den slags. Faktisk gør vi os mange tanker om, hvor vi skal eller hvad vi skal bo i, og her har vi været forbi byg-selv/design-selv, købe færdigbygget hus, købe typehus eller gå efter drømmehuset. Min helt store drøm – og jeg tror også lidt på, at det også lidt er blevet Rs drøm – er en vindmølle, og vi har også en i kikkerten, men den ejer kommunen, og jeg tvivler på, at de vil sælge for de få penge, vi har råd til at betale for sådan et. Den er top vedligeholdt, men overhovedet ikke indrettet så man kan bo i den. Faktisk har vi jo været forbi og kigget på en mølle i Odense som I kan læse her, men den blev hurtigt droppet, fordi der var fugtskade, og en hat som skulle udskiftes m.m., så det ville blive både enormt vanskeligt, men mest af alt, en meget dyr affære.. Så dén idé blev droppet, men det var en oplevelse at komme ud og kigge, fordi vi bliver mere bevidst om, hvad vi gerne vil have og ønsker i forhold til rum, stil m.m.

Fordi vindmøllen – indtil videre – er dropper, er jeg begyndt at tænke lidt på byg-selv. Både fordi vi kan få det nøjagtig som vi ønsker det, men samtidig også fordi jeg elsker gør-det-selv-projekter, og jeg ville elske at kunne sige, at vi har lavet det selv, og selv valgt hvert eneste lille ting i vores hjem. Jeg får bare ikke en langvarig historie, der er i huset, som jeg ville ved et gammelt hus, men det gør mig heller ikke så meget, fordi jeg ville lave en masse finurlige ting i processen af at bygge et hus. Lave nogle små ting som er lidt sjove, og ikke ses andre steder, for at gøre så huset har en historie. Ikke en historie som går langt tilbage, men historier og minder omkring dét at bygge huset. Det ville være enormt sjovt.
I forbindelse med byg-selv har mine tanker også været forbi typehuse som er virkelig spændende, og som jo også er et lettere projekt end at bygge og designe alting selv, så vi ville bedre kunne overskue at gå efter at få bygget et typehus.

Jeg går dog stadig og overvejer, at vi en dag skal købe et hus, og så bare renovere det. Faktisk så vi et hus, hvor der var egen skov, og det var faktisk lige i vores ånd. Det skulle have en renovering indenfor, men en mindre af slagsen, og prisen var i dén grad til at overkomme. Men nu må vi se, hvad vi ender ud i, for lige nu er pengene ikke til hverken det ene eller det andet, men alle idéerne flyver rundt i mig, og jeg drømmer om alt det indvendige i huset, hvor R synes, at alt det udvendige er vigtigst, og heldigvis er vi rigtig enige med det udvendige, men R er ikke altid begejstret for mine idéer. F.eks., et sort køkken med messing amatur. Men jeg skal nok få ham vendt, så han kan se det smukke i det. :’)

Vi må se, hvad tiden bringer, og om det skal være typehus, vindmølle eller design-selv.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *