DIY – globuslampe

Jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste som viser en globuslampe frem her på nettet, men jeg må bare lige vise denne som min kæreste lavede. Lampen var oprindeligt en bordlampe faktisk, så den har ikke fået en hel ny funktion, men blot, at den nu hænger i loftet i stedet for at stå på et bord. Desværre, har jeg ikke et før-billede, men jeg ved, at han måtte finde lidt forskellige remedier for, at lampen kunne fungere som loftslampe.

Globus lamperne er enormt skønne i indretningen. Jeg må indrømme, at jeg foretrak den i de originale farver, fordi jeg bare synes, at det så giver lidt ekstra i hjemmet. Jeg forestiller mig særligt, at det ville gøre alt muligt godt her hvor denne lampe hænger. Lampen hænger ved trappen til første salen, hvor jeg også har mine mindre farverige billeder fra Minida (..som i øvrigt er super cool), men forestil jer lige, at der så kommer en kontrast i form af en globuslampe i de smukke blå/grønne/gule nuancer. Wauw, dét ville bare se enormt fint ud!

Se min seneste roomtour som hedder “roomtour // minida.dk

Faktisk har han lavet en anden globus lampe som også er en loftslampe, og denne har lige netop de farver som jeg ønsker – desværre, er den kun halv. I know.. Jeg er kunstig! Den skal være hel, og det skal være i den farverige version. Men anyways, jeg synes faktisk, at globuslampen er enormt smuk, og har fået en fuldstændig optimal plads – særligt i forhold til funktionalitet. Vi har længe (de tre år, jeg har boet her) virkelig manglet en lampe ved trappen, fordi der intet lys er om aftenen. Lyset fra gangen kan godt lyse trappen lidt op, men når du kommer op for enden ad trappen, kan du ikke slukke lyset i gangen, så det gav ligesom ingen mening. Men nu! Lampen kan tændes og slukkes fra gangen og 1. salen. Det er fantastisk!
Nu mangler vi bare, at det bliver en af de farverige, så lampen kan komme til sin ret, og ikke forsvinder i mængden af billederne på billedevæggen.

& lige en lille serviceinfo: har du lyst til at se flere diy-projekter, så kan du klikke i højre side på kategorien ‘diy‘.

Kategori: diy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.