Christmas presents

Så fik vi overstået julen, og det var simpelthen så hyggeligt. Jeg var hos min far og lillebror for at holde jul, og det var kun os tre, men det var simpelthen det hyggeligste. Jeg tog hjem til dem om formiddagen, så vi kunne hjælpes ad med at pynte juletræ, lave mad og dække bord. Vi var også forbi min farmor og farfar for at ønske dem glædelig jul, og inden vi tog derhen, tog min lillebror og jeg forbi min mor for at ønske hende glædelig jul. Så dagen gik faktisk ret stærkt, og det er én af de bedste jul jeg har haft.

I år er jeg blevet forkælet lidt ekstra, synes jeg. Jeg synes også, at jeg er blevet forkælet lidt for meget, men det er nok den der følelse, man har, når man føler, at man ikke kan give det samme igen. Men jeg er glad for alle de ting og kærlighed, jeg har fået. Det er så dejligt!

Af min lillebror fik jeg disse Lyngby Melodia hvidvinsglas som jeg havde ønsket mig. Jeg har rødvinsglassene, og jeg synes simpelthen, de er så smukke. Held i uheld, så var ét af glassene i kassen smadret, og der bliver sendt en ny æske hjem til min far, og jeg må beholde de resterende tre i æsken, så jeg ender med at have 11. Det er god service! Af min lillebror fik jeg også en gorillapod, som jeg også havde ønsket mig til når jeg skal filme videoer.

Faktisk ville jeg have filmet det her fremfor at skrive det i et blogindlæg, men det bliver alligevel ikke i denne omgang – dog har jeg en video i ærmet som jeg skal have filmet. Så hold endelig øje!

Af min far får jeg en AYTM magasinholder i messing som desværre ikke var på lager, men til januar får jeg den hjem, og det glæder jeg mig til. Den stod højt på ønskelisten, men jeg havde ikke troet, at jeg ville få den.

Af min mor fik jeg et armbånd som hun har arvet fra min oldemor. Jeg skulle ellers ikke have haft nogen gave fra hende, da jeg har fået mine øjenbryn tatoveret som julegave fra hende. Men jeg er rigtig glad for armbåndet, fordi jeg altid elsker at få nogle smykker fra nogle af de dejlige kvinder i min familie som desværre ikke er her længere.

Af min kæreste fik jeg fem gaver, Hugo Boss parfume, nougat (indforstået joke vi har), Gucci ur, Oonoo (advarer mod fartkontrol) og ikke mindst, en Huawei P20 Pro, som jeg også ønskede mig, men som ikke stod på min ønskeliste, fordi jeg mente, det var en for dyr gave.

Af min farmor og farfar fik jeg penge, og det gjorde jeg også af min dejlige svigermor. Derudover så aftalte min veninde og jeg, at vi ville være på gave i år, og her fik jeg en bog af Stephanie Perkins som jeg havde ønsket mig bøger fra, da jeg har fået en bog tidligere af samme forfatter. Dén bog fik jeg i forbindelse med bloggertræf for et par år siden. Så jeg ønskede mig nogle flere bøger fra samme forfatter, fordi den var så god. Så nu glæder jeg mig til at læse denne bog.

Til sidst fik vi – min kæreste og jeg – en fællesgave som er en oplevelsesboks af min svigerinde og svoger. Vi fik også en oplevelsesboks sidste år, og jeg elsker de gaver, fordi det bringer min kæreste og jeg tættere sammen.

Alt i alt har jeg haft en helt fantastisk jul med mine nærmeste og med overvældende mange gaver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.