“Get to know me”-tag

nyborgstrand&jeg

Det er et nogle dage siden sidste blogindlæg, og jeg har virkelig lyst til at blogge i dag, men jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, så jeg tænkte, at jeg ville lave noget “get-to-know-me”-tag. Jeg googlede mig derfor frem til nogle spørgsmål som ikke er de originale med “hvorfor blogger du?“, “hvor gammel er du?” osvosv. Her fandt jeg disse spørgsmål – dog på engelsk, så jeg har lige oversat dem til dansk.

Er du opkaldt efter nogen?
– Nej, ikke så vidt jeg ved, men jeg ved, at mine forældre havde to pigenavne i tankerne, da de vidste, at du ventede mig, og det var Camilla (som blev mit navn) og Janne.

Hvornår græd du sidst?
– Det gjorde jeg i onsdags, fordi jeg havde en rigtig lortedag, og der skulle ikke rigtig noget til at få mig til at græde..

Har du børn?
– Nej, men R og jeg arbejder på sagen. Det er dog ikke så ‘let’ som jeg havde regnet med.

Navne til dine børn?
– Jeg er helt vild med navnene Villads, Mattheo, Ella og Lily, men jeg ved, at R. er vild med Ronja og Lykke Lykke Lykke. ;’) Haha..

Hvis du var en anden person ville du så være venner med dig selv?
– Hmm, tjah.. Det vil jeg mene, jeg vil. Jeg er ikke perfekt, men jeg synes, jeg har mange kvaliteter som jeg ville værdsætte som veninde til mig selv.

Hvad er det første, du lægger mærke til hos andre personer?
– Jeg lægger ret hurtigt mærke til øjenbryn, men også nogle gange ører. Det er lidt noget mærkeligt noget, men ørerne er min mors skyld, fordi hun lægger mærke til ører og så siger hun det til mig, når vi har set det i fjernsynet :-P

Hvad er din øjenfarve?
– Min øjenfarve er grå/blå

Uhyggelige eller glade/lykkelige film?
– Glade/lykkelige film eller thriller, helt klart, men ikke decideret gyserfilm

Favorit dufte/lugte?
– Jeg elsker duften af kaffe (..men jeg drikker det ikke selv) og så kan jeg faktisk godt lide duften af benzin.

Hvad er det længste, du har været væk fra dit hjem?
– Jeg har været i Rom og Croatien, og det er det længste, jeg har været væk fra mit hjem. Men jeg har planer om, at jeg gerne vil længere væk, for jeg vil gerne ud og rejser og opleve andre lande og kulturer. Heriblandt USA, Island, Italien (igen) og mange andre steder.

Hvor mange lande har du besøgt?
– Jeg har besøgt Tyskland (hvor vi gerne handler et par gange om året), Sverige (fordi vi skulle tage en færge derfra for at komme til Bornholm & så har jeg været i Italien og Croatien.

Har du nogle specielle talenter?
– Talenter og talenter.. Det er måske så meget sagt.. Men jeg kan bøje det yderste led på min pegefinger, rulle med tungen og gøre mig skeløjet på det ene øje og se ligeud med det andet.

Hvor er du født?
– Odense Sygehus, og vokset op i Søhus i Odense N, hvor jeg har boet i det samme hus altid – sammen med mine forældre. Lige indtil mine forældre blev skilt og solgte det for et års tid siden. Jeg har dog boet for mig selv i Bolbro i en periode på et år, og så har jeg boet her i Nyborg siden 2015. Men ellers har jeg altid boet i det dejlige hjem i Odense.

Hvilke hobbyer har du?
– Jeg maler malerier (..eller det sker ikke så meget mere, desværre) og så elsker jeg at lave gør-det-selv-projekter, men også generelt boligindretning.
Hvilke sport har du gået til?

– Jeg har gået til rytmegymnastisk, derefter prøvede jeg springgymnastik i en enkelt dag. Så begyndte jeg til Show Dance sammen med andre fra min klasse i folkeskolen, og herefter skiftede jeg til fodbold som jeg gik til i en del år, og som også er dén sport, jeg savner allermest.
Har du nogle dyr?

– Jeg har en kat, der hedder Alma. Hun har også været præsenteret herinde et par gange, tror jeg. Hun har i hvertfald ageret model på nogle af billederne. & så har R en hund, der hedder Zoey som er en border collie.

Har du nogle søskende?
Jeg har en lillebror på 23 år, og så har jeg en halvstoresøster som også bare kaldes ’søs’ og hun er 27 år.

Hvor høj er du?
– Jeg er 153 cm lav.

Hvem er dine favorit YouTubers/blogs?
– Jeg er vild med Frederikke Egel – og særligt hendes videoer. Derudover så følger jeg Katarina Natalie som jeg har nævnt ret mange gange på min blog, og så følger jeg lidt med hos Johanne Kohlmetz, Tina Maria og Sandra Willer. Alle sammen nogle superfede blogs og youtubers.

Fortæl om en af dine dårlige vaner.
– Jeg spiser meget chokolade. Jeg er virkelig en sucker for chokolade, og det er min største dårlige vane som jeg meget gerne ville af med. Men det er jo dejligt med chokolade, ik? ;-)

Jeg håber, at I synes, at det var sjovt at lære lidt mere om mig. Jeg synes i hvertfald, at det var sjovt at besvare dem – særligt fordi det ikke er de obligatoriske spørgsmål. Det var en god blandet bunke med spørgsmål.

Continue Reading

Min overraskende skolestart

Jeg ville meget gerne lige lave en update på alt det med, at jeg har været syg med angst, og at jeg nu er startet i skolen. Jeg vil selvfølgelig også gerne fortælle, hvordan det går.
Jeg mødte op på skolen igår, og jeg var en lille smule nervøs, men det var ikke særlig slemt. Vi startede hårdt ud med skole til 15:30, og det var ikke kun praktisk information, vi fik også undervisning – vi har jo kun 10 uger til at lære det hele i. Igår var en vanvittig hård dag, fordi jeg jo slet ikke er vant til at stå tidligt op, og gå i skole. Det er tre år siden sidst. I dag var lidt bedre på trods af, jeg skulle tidligt op, og dermed havde en længere dag i dag. Jeg nåede dog også lidt at få stress i morges, fordi jeg havde slået lyd og vibration fra, og derfor ringede mit vækkeur heller ikke, så vågnede en time efter planlagt, men jeg kunne stadigvæk nå toget – jeg ville bare ikke kunne nå alt det, jeg gerne ville have nået i morges.
Jeg er overrasket over, hvor spændende det egentlig er, og hvor let, jeg har ved at forstå de ting som bliver undervist. I dag fik vi nogle opgaver, og vi fik selvfølgelig undervisning først, hvor jeg ikke fattede en hat af det, men da jeg fik papirerne i hånden, så røg svarene bare ned, og jeg fik da også lige min lærer til at tjekke lidt igennem, fordi jeg ikke kunne forstå, hvis jeg rent faktisk fattede opgaven, men ikke undervisningen ;-) Det var sørme rigtigt! Så dejligt, at jeg føler, at undervisningen lykkedes for mig.
I morgen har jeg fri 11:45, og jeg glæder mig! De her dage har jeg jo bare gået i skole, og hjem – og nærmest ikke gidet og lave mad eller noget. Men i morgen kan jeg lave noget mere. Jeg trænger til at snakke med min familie, kan jeg mærke, så min mor synes, vi skulle mødes på banegården, og få en kop kakao, hvilket jeg glæder mig til! Det har vi aldrig rigtig gjort før. Derudover skal jeg nok se om der er nogle lærepladser på nettet som jeg kan søge. Men ellers er det vidst bare afslapning og få gjort rent og sådan derhjemme. Her ligner et bombet lokum, for at sige det lige ud, men det var jeg forberedt på, og det må jeg godt, når det er min første uge ;-) Jeg skal jo lige ind i rytmen igen.
Continue Reading

It’s time to get personal..

Okay.. It’s time to get personal here! Jeg har nu besluttet, at jeg gerne vil komme med en lille update omkring min sygemelding osv., fordi jeg mener, det er på sin plads. Dem som har fulgt min blog, har jo nok både lagt mærke til, at jeg er sygemeldt – eller var, og at jeg nu skal starte studie på mandag.
Jeg har været sygemeldt siden september 2014. Jeg behøver ikke komme med den lange forklaring, for jeg mindes, jeg har skrevet den herinde én gang før, men i hvertfald så var jeg sygemeldt med angst og havde en ‘livskrise’ som det blev kaldt. Jeg har de seneste par måneder gået til psykolog her i Nyborg, og jeg må sige.. Hun kan et eller andet! Min angst har været minimeret, og jeg mærker den ikke rigtig længere. Jeg har planer om at stoppe mine angstpiller, når jeg lige er kommet over på den anden side af skolestart, og ser hvordan det går.
Da jeg endnu en gang meldte mig til psykolog, der tænkte jeg “jaja, hvad kan hun gøre?“, fordi jeg hele tiden har haft det billede, at det kun er mig som kan gøre noget ved min angst. Ja, det er mig, der skal gøre arbejdet, men det har rent faktisk hjulpet helt utroligt, og så mange gange har jeg alligevel ikke gået hos psykologen. Jeg er ret lettet, imponeret og har det bare rigtig godt over, at jeg har det så godt med at skulle starte i skole på mandag. Jeg er lidt nervøs, men ikke unormalt meget.
Jeg skulle være startet skole i sommers også, og en måned før, var jeg ved at dø af nervøsitet. Hjertet sad helt oppe i halsen, og jeg kunne bare sidde og tude, fordi der kun var en måned til, jeg skulle starte. Og her 4 dage før, jeg skal starte, der glæder jeg mig bare. Er ikke nervøs, er ikke presset, men jeg er spændt, og jeg er glad for, jeg endelig kan komme videre i mit liv.

Efter jeg er flyttet til Nyborg, så har jeg forandret mig så sindssyg meget. Jeg er blevet mere positiv. Jeg er ikke bange for at begå fejl på samme måde som før. Jeg er ikke bange for at spørge fremmede om, hvor en eller anden butik ligger, hvilket tog, jeg skal med eller hvad det nu måtte være. Jeg er ikke bange for at gå ned og handle. Jeg er ikke bange for at ringe til kommune, og hvad der ellers er. Jeg kan stadig blive nervøs, når jeg skal ringe steder hen, men ikke på samme måde som før. Meget har ændret sig, og jeg er i den grad blevet mere selvstændig, mere tilpas med, hvem jeg er. Det var jo hele meningen ved at flytte hertil! Dejligt, det har lykkedes mig så godt, og så hurtigt – det havde jeg ikke turde at tro på.

Selvom jeg snart er færdig hos psykologen, og selvom jeg starter i skole, så stopper jeg ikke med at arbejde med mig selv, for jeg har stadigvæk en masse, der skal bearbejdes, og jeg har stadigvæk nogle ting, som der skal arbejdes med, men det bliver ikke med psykologen. Til gengæld er jeg på venteliste hos TUBA som er for os, der er børn af alkoholikere eller voksne børn af alkoholikere. Jeg glæder mig rigtig meget til, jeg kan starte der, men jeg ved godt, der sagtens kan gå et halvt år til et år, og måske endda også længere, men det gør ikke så meget, for jeg har det faktisk ganske godt, hvor jeg er nu, og jeg lever måske lidt på bølgen af, at jeg er nået så langt med mig selv, så det haster ikke. Men jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg kan komme igang hos dem, og jeg måske endda snakke om et andet emne som jeg har på hjertet, fordi jeg har oplevet det for mange år siden. Det er endnu et emne som er meget tabu belagt, og der er ikke særlig mange som ved dén ting om mig, men nu har jeg valgt at stå frem i en avis, og derfor tænker jeg også, at jeg kan bruge bloggen til at komme ud med det på. Det bliver i et andet indlæg i dette. Jeg håber, at I vil tage godt imod det, da det faktisk er noget, jeg stadigvæk har ekstremt stramt ved at snakke om, og som jeg nok egentlig helst ‘glemmer’ er sket. Det påvirker mig ikke i mit daglige, men jeg er nok nødt til at indse, at jeg skal arbejde med det før jeg kan komme 100% videre. Så det bliver et emne som jeg vil arbejde meget med. Jeg skriver indlægget senest søndag, og jeg håber, I vil læse med!

Continue Reading

EN AF OS – min personlige kamp

Som man nok har kunnet læse sig frem til på min Facebookside, og også på min instagram, så har jeg skrevet min historie til EN AF OS. EN AF OS er en landskampagne som vil bryde tavsheden omkring psykiske lidelser. Ved at bryde tavsheden omkring psykiske lidelser, og sætte ord på, hvad det vil sige at have en psykisk lidelse, kan man samtidig være med til at give de uvidende mennesker lidt viden, og derved vil der ikke være så mange fordomme – og så kan vi – der lider af noget psykisk – åbne op for vores følelser og tanker, uden at skulle forberede os på endnu mere modstand.

Min historie kan I læse her. Jeg vil bruge det her indlæg på at give en update på, hvor jeg er henne i dag. Indlægget som jeg skrev til EN AF OS blev skrevet for et halvt år siden, og der er sket en del siden, jeg skrev min historie til dem.

Én ting, jeg gerne vil have på plads. Jeg havde – ifølge min læge – ikke en depression denne her gang, men en krise – som hun så fint kaldte det. Hvad en ‘krise’ indebar, aner jeg ikke – heller ikke i dag. Det eneste jeg ved er, at en depression er kendetegnet ved, at man ikke har en bestemt grund til at være trist – men at det kan komme hvornår det skal være – og man ikke altid ved, hvorfor man egentlig er i dårligt humør eller ked af det. Og jeg havde en særlig grund til, jeg var ked af det, frustreret, vred osv.. Sådan fik jeg i hvertfald indtrykket af det hang sammen.

Anyways.. Kald det, hvad I vil. Pointen er, at jeg i min historie fortalte, hvad jeg følte og tænkte, og det er dét, der er hele pointen.

Lad mig starte fra, hvor min historie sluttede.. Jeg skulle starte til psykolog, og jeg var der tre gange. Første gang gik jeg derfra og var meget overgearet, fordi jeg synes, det gik godt. Den anden gang gik også udmærket. Den sidste gang hos psykologen gik jeg ind til hende uden at vide, hvad jeg skulle sige til hende. Jeg følte ikke, jeg havde noget på hjerte, og jeg kunne høre, hun blev frustreret, men hvad skal jeg gøre? Jeg synes, det var spild af tid – og penge at sidde der, når jeg ikke aner, hvad jeg skal sige. Vi blev enige om, vi “holdte en pause“, og jeg tænkte bare ‘jaja‘. Jeg havde nok forventet mig mere af en psykolog. Jeg ved, at jeg forventede én ting som hun absolut ikke ville kunne opfylde.. Nemlig, forståelse! Forståelse får man ikke fra nogen som ikke har været i samme situation, og dér lå mit problem. Hun forstod mig jo ikke, og jeg havde været total oppe og køre over, at jeg skulle til psykolog, fordi hun kunne jo redde mig ud af alt det rod, og give mig den forståelse som jeg længe havde manglet, og søgt.
Jeg kørte derfra, og jeg var.. Frustreret. Jeg anede ikke, hvad dælen jeg nu skulle finde på, for at hjælpe mig selv videre. Jeg gik nogle timer, og tænkte “fuck“! Efter nogle timer, så begynder jeg pludselig at blive mere positiv, og tænke “ved du hva’? det kan du sgu godt selv det her“. Yesyes, det er farlige tanker, for jeg havde gjort det så mange gange før, og det viste sig, at problemerne sådan set bare var skubbet foran mig, så på et tidspunkt ville jeg ramle ind i dem igen, og det havde jeg jo gjort gang på gang før.

Well.. Jeg får ikke hjælpe nogle steder fra, og har det egentlig okay. Jeg ved, at tingene nok skal blive bedre, og mit store issue nu, er så min angst – som jeg fik at vide, jeg havde – samtidig med, jeg fik at vide omkring ‘krisen’. Jeg vidste godt, jeg havde angst – og det har jeg haft i mange år, men det er først nu, jeg har fået det at vide at lægen.

Jeg har nu fået mig en superlækker bolig i Nyborg (flytter pr. 1 september) – et stykke væk fra mine forældre (de bor i Odense), hvilket jeg har brug for, for at lære at blive selvstændig. Yes! Jeg er selvstændig på mange områder, men når det kommer til at handle, ringe og den slags, så er jeg meget på udebane. Her træder min angst gevaldigt ind! Så jeg får kæmpe udfordringer, når jeg flytter til Nyborg, fordi der ikke lige er en kære-mor, hvilket heller ikke gør mig noget, fordi jeg gerne vil udfordre min angst, og jeg vil gerne blive et selvstændigt menneske, der kan ordne alle de ting som andre mennesker ikke har nogle problemer med.
Jeg har nu ventet halvanden måned siden jeg fik at vide, jeg havde fået boligen, og den seneste halvanden måned har været et mareridt. Nu er der “kun” halvanden måned igen, og jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig, og hvor sindssyg nervøs, jeg samtidig også er. Det bliver dælme en udfordring, men hvis det lykkedes (det skal det!), så bliver det nok også et af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Det, jeg skal flytte ind i, er nøjagtig som jeg har drømt om. Jeg har fået mig en afsindig lækker have med overdækket terasse. Jeg har fået mig 85kvm at boltre mig på – på 3 etager, (kælder, stue og 1.sal), og så bor jeg et roligt sted – der er helt fantastisk. Det ligger 5 minutters cykeltur fra mit yndlingsspot i Nyborg, hvor jeg sidste år brugte meget tid. Der hvor jeg kan lade tankerne flyde! Det bliver rigtig spændende, og jeg vil poste billeder, så snart jeg har billeder af boligen. Jeg har faktisk kun set den udefra, og kigget ind af vinduerne (der var kun i stuen), og så var jeg inde hos naboen og se hendes bolig. Min er næsten helt ens – bare spejlvendt af hendes. Køkkenet er langt og stort. Stuen er lang, og rigtig fin!

Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer, og jeg er indforstået med, at jeg – i denne omgang – ikke kommer til at starte uddannelse som håbet. Men jeg ved, at min flytning helt sikkert vil bringe en masse godt og positiv energi til mig. Så jeg er fortrøstningsfuld – og jeg skal nok komme helt ud af det – også selvom der er vej endnu. :-)

PicMonkey Collageiub

Continue Reading