HOMEMADE FACE SCRUBS

Det her er lige et lidt anderledes indlæg, men noget som er aktuelt for mig lige nu, så det kunne jo være, at det også er aktuelt for jer.

Jeg har længe manglet en god scrub, og jeg har haft Ole Henriksens Loofah Body Scrub: Jojoba oil, walnut shell powder and sweet almond seed meal, og den er min absolutte yndlings, men da jeg havde et gavekort til Matas, og de så ikke havde den dér besluttede jeg mig for at prøve at lave en face scrub selv. Noget af det som jeg vidste, at jeg skulle have i, er skaller, for jeg kan huske, at jeg så, at der var skaller fra blåmuslinger, og det er netop dét, der gør, at jeg synes, at den er helt fantastisk! Derudover kiggede jeg lidt på nettet for at få lidt inspiration, og her fandt jeg nogle med kaffe, citron, sukker, salt, agurk, mynte, lavendel, havregryn og meget meget mere. Det vil ingen ende tage, og derfor har jeg valgt at give mig i kast med tre forskellige face scrubs, fordi jeg vil give en til min veninde som fortjener selvforkælelse.

Se også “Min første liveauktion

Det slog mig også lige, at det jo faktisk er en helt fantastisk gave, så hvis man står og ikke har voldsomt mange penge, så er det her jo et godt alternativ til gave. Jeg ville i hvertfald selv elske at få den slags her i gave, fordi det er hjemmelavet og ingredienserne er ikke kun sukker, kokosolie m.m., men også kærlighed. Vedkommende som har lavet det, har jo lavet det med tanke om, at “han/hun fortjener virkelig at få noget som han/hun kan forkæles med og forkæle sig selv med“, så gaven bliver givet i omsorg, og det er altid rart med sådan nogle gaver.

Opskrifterne på de fire forskellige face scrubs kommer her:

Kirsebær fra haven
En god håndfuld kirsebær fra haven
1 spsk mynteblade
2 spsk kokosolie (flydende*)
3 squeeze citronsaft
4 spsk knuste muslingeskaller

*Min kokosolie er smeltet i heden her i Danmark, så hvis din ikke er smeltet, så skal du nok ikke putte helt så meget kokosolie i som jeg har gjort. Men prøv dig frem.

Frisk cocktail
¼ agurk
1 spsk mynteblade
2 squeeze citronsaft
2 spsk kokosolie (flydende)
3 spsk groft salt

Blåbær ft. strandsand
2 gode håndfulde blåbær
2 spsk kokosolie (flydende)
4 spsk strandsand (lidt for meget, desværre)

Green The
¼ agurk
1 spsk mynteblade
2 tebreve grøn te
2 squeeze citronsaft
2 spsk kokosolie (flydende)
3 spsk salt

Tip! De søde små glaskrukker har jeg købt i Netto til 12 kr pr stk. Der er flere forskellige størrelser – disse er de mindste, og helt perfekt til formålet.

Continue Reading

JULI-LOPPER

Jeg har tænkt på, at jeg vil lave en serie, hvor jeg viser mine seneste loppefund som jeg har gjort mig den seneste måned, og nu hvor Juli snart er slut, så er det på sin plads at vise mine Juli-lopper. Jeg har ikke shoppet ret meget, men jeg har fundet mig nogle ret lækre sager, da vi var i Vejen med hundeudstilling. Min mor og jeg tog rundt omkring Vejen, og fandt lidt forskellige steder at shoppe genbrug. Vi var forbi Røde Kors (som kun var tøj), Kirkens Korshær samt KFUMs Soldatermission. Favoritten var helt klart KFUMs Soldatermission, fordi der var rigtig mange lækre sager, og det er billigt! Jeg fandt guldlysestagerne, glasskålen og keramiklysestagen. Det hele til sølle 40 kroner, så det var i dén grad til at betale. Guldlysestagerne er helt klart min favorit – de er så elegante og enkle.

Se også “Mine seneste loppefund

Igår var Ronni og jeg forbi Bazar Skattekisten her i Nyborg, fordi jeg havde set den mange steder på facebook, så jeg måtte give det et skud. Vi fandt kun urtepotteskjulerne, fordi vi manglede urtepotteskjulere, og havde jeg været alene afsted var de ikke købt, fordi jeg umiddelbart synes, det var lidt dyrt. De kostede 20 kroner per styk. Jeg er jo vandt til min sædvanlige Røde Kors butik i Ullerslev, hvor jeg næsten kan få dem kastet i hovedet for ingen penge. Men Ronni betalte gerne, og han var glad og tilfreds, så det var fint. Jeg kiggede efter noget mørkegrønt glas, fordi jeg er ved at lave læsehjørne, og der var nogle ret fine, men jeg var ikke lige i humøret til at betale hvad det kostede (måske det havde noget at gøre med, jeg lige havde shoppet for 1600 kroner i Imerco ;-)).

Se også “Skrivemaskine & kødhakker.. Loppefund!

Adresser:
Røde Kors
Lindegade 10
6600 Vejen

Kirkens Korshær
Fr. D. 7s gade 16
6600 Vejen

KFUMs Soldatermission
Vittrupvej 2
6622 Bække

Bazar Skattekisten
Baggersgade 4 (i porten)
5800 Nyborg

Røde Kors Ullerslev
Odensevej 40
5540 Ullerslev

Continue Reading

DIY – espalier

Vi har et kæmpe værelse som jeg synes har været rigtig svært ved at indrette, men efter vi kan disse kommoder har jeg virkelig fået fornyet energi til at gøre noget fantastisk ved værelset. Én af tingene som jeg vidste med det samme, at jeg ville have lavet var et slags espalier. Ikea havde på et tidspunkt et ret fedt eksempel på et espalier, men jeg tror, det er udgået – jeg kunne i hvertfald ikke finde det. I stedet købte jeg to af disse gitter, og det ene er blevet brugt i stuen, og det andet ville jeg have til planter oppe på værelset.

En anden måde at bruge et gitter på “DIY – opslagstavle

Endelig har jeg fået spraymalet gitteret til værelset, og jeg har fået købt alle de planter, jeg ville have, men jeg tror faktisk, jeg gerne vil have lidt flere (.. man kan aldrig få for mange). Gitteret er kommet op og hænge, og jeg er ovenud tilfreds med resultatet. Nu mangler jeg bare projekt læsehjørne, og det kommer til at tage lidt tid, men jeg tør godt at sige lige nu, at det bliver virkelig fedt! Jeg har købt den fedeste gyngestol som kræver arbejde, men det bliver så meget bedre i sidste ende.. Bare vent og se :-)

Continue Reading

Udendørs terrasse idéer

credit: www.mystack.dk

credit: www.mystack.dk

Blogindlægget her er skrevet i samarbejde med MyStack

I dag skal det handle om boligindretning igen, for nu er ferien slut. Men i dag er det ikke en DIY (eller.. jo) inspiration til DIY. Palle møbler var meget in, da jeg boede i min gamle lejlighed – jeg er personligt ikke så meget til palle møbler som de blev lavet dengang, men palle møbler i dag er meget federe. I min gamle lejlighed havde jeg to paller ovenpå hinanden, hvor jeg havde sat store hjul under, og så havde jeg et billede som bordplade – og det var virkelig cool dengang – ikke så meget mere. Jeg har faktisk heller ingen palle møbler herhjemme, MEN(!) udendørs kunne jeg virkelig godt finde på at bruge paller, og en sørens masse puder, stearinlys og alt muligt. Altså udenfor har jeg en helt anden stil end indenfor. Der ville jeg elske det romantiske og nordiske, fordi det skal give mig den følelse “love, peace and harmony“.

Når Ronni og jeg flytter i eget hus (.. en dag), så ville jeg rigtig gerne have lavet et enormt hyggeligt udeareal. Både hvor man kan have havefester, et hyggehjørne (som netop skal laves med paller, puder og stearinlys) og en pavillon, hvor jeg kan sidde og male malerier og fordybe mig (ja, store drømme, I know!).. Så selvom palle møbler peakede for nogle år siden, så er det altså ikke helt ude af billedet, men jeg tror, at palle møbler er ‘in’ udenfor, og ikke så meget indenfor længere..

Continue Reading

Puerto Rico, Gran Canaria 2018


Der har været lidt stille på bloggen her, og én af de mange grunde er, at Ronni og jeg har været afsted på ferie. Vi snuppede os en afbudsrejse til Puerto Rico, Gran Canaria, og det var simpelthen lækkert at komme lidt væk fra hverdagen og slappe af. Det vil så sige, at det var ikke meget vi slappede af – i hvertfald ikke ved poolen som var meningen – men vi var ude og se og opleve noget hver eneste dag, og det var rigtig spændende. Da vi ankom til hotellet gik vi ned i byen for at handle lidt ind til noget mad, og her opdagede vi, hvor langt oppe vi egentlig boede. Det var okay at gå ned, men at gå 750 trappetrin op, det var en killer, så – resten af ferien – tog vi næsten kun en taxi op til hotellet. Dag to var vi til møde med Spies Rejser, for at høre hvad de anbefalede, at vi kunne opleve og se. På vores tur til Puerto Rico, Gran Canaria, var vi blandt andet henne og se en “mini”-ørken som de kaldte den, men den var temmelig stor og ret fantastisk! Sandet var blødt, og det glimtede, men hold nu fast, hvor var det også varmt. Vi kørte op til det højeste punkt på Gran Canaria, og det var ret fascinerende (.. af det jeg så – jeg var temmelig rædselslagen for at se en meget smal og snoet vej, intet rækværk og en vej direkte til afgrunden, hvis ikke man holdte sig på selve vejen). Der var en del køligere, meget mere tåget og noget helt andet klima end syd på. Det var ret vildt at opleve, at vi både kunne have brugt en trøje, og samtidig bikini på samme dag, fordi der bare var så stor klimaforskel. Anyways, vejen derop var meget hurtigere end vejen ned, for GPS’en ville have os ned én vej, og den var spærret, og så måtte vi jo bare tage en chance. Det tog flere timer at komme tilbage til Puerto Rico, Gran Canaria.

Vi havde også en stille og rolig dag i to shoppingcentre, hvor jeg købte en gul kjole med blomster (normalt ikke min stil, men jeg blev inspireret af vejret, og den er ret fin!) samt to bælter. I det store hele kan det ikke rigtig betale sig at købe tøj dernede, da priserne er meget lig vores.

En af de sidste dage var vi ude på en katamaran, og Ronni er lidt vild, så han synes, at vi skulle prøve jetski, så det måtte vi jo så (jeg var ikke vild med idéen, da jeg ikke kan lide at være på så dybt vand og ikke vide, hvad der er i vandet). Ronni kørte er H til, og jeg gik en smule i panik, men som om det ikke var nok, så skulle han lige dreje, og vi holdte næsten helt stille, og så tipper jetskien. Jeg formåede at blive på, på en eller anden måde, og Ronni røg af. Heldigvis kom sikkerhedsmanden og vores tur var nu slut, og jeg kan love jer for, at jeg rystede, da jeg kom over på båden. Han kunne næsten ikke holde mig i hånden, da jeg skulle over på båden fra jetskien af. Fy for pokker! Ikke nok med det så havde jeg kvalme på båden, og vi endte med at sejle et par timer for så at nå til dét sted, hvor vi havde mulighed for at prøve en bananaboad, og dykke. Her skulle jeg altså prøve at dykke, selvom jeg havde det stramt med dybden og vandet, men jeg prøvede det, og det var vild smukt at se alle de flotte fisk. En rigtig god tur havde vi, og jeg er glad for, jeg har en kæreste som kan presse mig ud over min comfortzone, men samtidig passe på mig, når jeg bliver helt panisk. Det er altså rart, og sikke en fantastisk tur vi havde!

Det var en rigtig god måde at fejre, at jeg er blevet færdig med min uddannelse som salgsassistent.

Continue Reading