Sko-amooook!


1 // 2 // 3 // 4
OHØJ!
Så har jeg fået shoppet lidt lækre sko, og benyttet mig af H&Ms -50% på alle sko. Jeg fik købt mig nogle sko som er anderledes end hvad jeg plejer at vælge, men hold nu op, hvor er jeg glad for dem alle sammen. Særligt sandalerne med snøre er fine! De er dog ikke særlige vinter-venlige, men pyt! ;-) Derudover har jeg længe ønsket mig nogle lækre ankelboots som disse, fordi de kan få et kedeligt ’safe’ look til at se mere festligt ud – og jeg var fuldstændig overrasket over, hvor lækre de er at have på – og ikke mindst – at gå i! Jeg går normalt ikke i højhælede sko, så jeg kan godt have svært ved at gå i dem, men også hurtigt få ondt, og det tror jeg ikke, jeg får i disse. Jeg har desværre ikke haft dem på endnu i længere tid, så det har jeg til gode.
Foruden alle skoene, så købte jeg mig også nogle bukser, da jeg virkelig trængte. Jeg købte nogle sorte jeans, og nogle cowboy jeans. De sorte sidder perfekt! Jeg synes dog cowboybukserne sidder lidt for løst de forkerte steder, men de sidder heldigvis ikke helt hæsligt på mig, så dem skal jeg nok få brugt også :-)

Jeg vil lige benytte lejligheden til at fortælle lidt om, hvorfor jeg har været en smule stille, og det er fordi min søde kæreste er flyttet ind, så jeg bruger ikke så meget tid foran computeren mere, men når vi sammen finder vores hverdag, så vil jeg bruge mere tid på computeren og bloggen. Jeg har nogle indlæg i ærmerne som jeg glæder mig til at fylde bloggen med.

Continue Reading

Loppe-lampe til en flad 50’er

I AM BAAAAAAACK! Jeg har været utrolig stille herinde, men det skyldes simpelthen, at jeg både har fået mig en dejlig kæreste, men også at jeg har været på skoleophold langt væk hjemmefra, hvor jeg heller ikke har haft tid til at skrive på bloggen. Jeg vil dog forsøge mig med at lave et lille skema for nogle indlæg, jeg gerne vil lave løbende.. Jeg har endnu ikke helt nogle i tankerne – eller jo ét, men det kan jeg ikke afsløre endnu – ej heller udgive, så det må jeg vente lidt med.. Min blog vil nok blive lidt anderledes, da jeg jo – foruden min kæreste – også har fået mig en bonusdatter, og det gør, at jeg vil blogge lidt om noget DIY til børn. Jeg har nemlig forelsket mig i nogle fine løsninger som jeg vil vise herinde..

Nu skal blogindlægget handle om min smukke smukke messing lampe som bare er guddommelig! Jeg har købt den for sølle 50,-, da den trængte til en gevaldig rengøring, og selvom jeg har givet den én tur, så mangler den stadig flere ture, for ting fra rygerhjem er virkelig besværligt at få rent.
Jeg har længe drømt om sådan en lampe, men de er sgu lidt pebrede i prisen, så jeg har været lidt heldig, og se lige! Den passer jo perfekt til mit rullebord som også er messing og min klode på min væg som også er messing. Jeg er helt vild med det!
Foruden dette lækre loppefund, så har jeg også fundet mig nogle vaser og én af dem er fuldstændig fantastisk smuk. Jeg troede egentlig, at jeg havde vist jer vasen herinde på bloggen, men det har jeg ikke – og dén skal I absolut ikke snydes for, for den er afsindig smuk! Der vil komme indlæg i løbet af ugen her.

Meget mere loppefund på bloggen snart! Glæd jer..

Continue Reading