Mine nye vintage solbriller

IMG_4318

IMG_4319
Så har jeg endelig modtaget mine übercool vintage solbriller som jeg er fuldstændig oppe og køre over. Nu glæder jeg mig bare til at solen kommer, så jeg kan få dem brugt, og heldigvis kan de jo allerede nu begynde at blive brugt, for solen er da så småt ved at komme frem her i Nyborg. Brillerne kostede mig kun 19 kroner vidst, og jeg må altså sige – som jeg også har skrevet på min instagram – så er jeg ret imponeret over kvaliteten. Det virker sgu ikke bare som et par eBay solbriller, men de virker kraftigere og som en bedre kvalitet end man umiddelbart skulle forvente fra eBay. Men det er heldigvis ikke første gang, jeg bliver overrasket over kvaliteten fra eBay.

Jeg har selvfølgelig sørget for et link, så her kan de købes, og jeg kan varmt anbefale dem. :-) Husk, at der kan være lidt lang ventetid – jeg bestilte mine d. 2 marts, og jeg fik dem igår (jeg har bare først tømt postkassen i dag). Så der var lidt ventetid, og jeg må indrømme, jeg kunne næsten ikke vente ;-)

Continue Reading

Min marts pakke


Jeg har modtaget min marts pakke fra PlusPakken som I jo ved, jeg er ambassadør for. Denne gang valgte jeg en størrelse medium, fordi jeg lige kunne finde penge til det, og fordi jeg ønskede at se, hvad jeg ville få, hvis jeg bestilte en større størrelse end XS som jeg fik i januar. I denne pakke må man sige, de har gjort den personlig, for jeg har fået to bordskånere, og hvis de virker bekendte, så er det fordi jeg har et gulvtæppe i nøjagtig samme farvekombination. Det må jeg sige er at baggrundstjekke eller også bare et sammentræf, men jeg vælger at tro det første ;-) Så har jeg fået en Moodcup som jeg egentlig ikke var så interesseret i, men da jeg så så – og tænkte mig lidt om – at jeg jo kunne plante i den, så synes jeg, den var helt genialt. Den skal enten være på mit soveværelse indtil jeg kan få lavet terrassen lavet, og så får den lov at stå derude og bryde træet lidt – som jeg har planer om, jeg vil have derude. Jeg har også fået nogle renseservietter som jeg egentlig ikke var så interesseret i, men de er sgu egentlig ret gode. De er eksfolierende på den ene side, og jeg testede lige igår, og i dag kan jeg stadigvæk mærke en blød hud, så de bliver helt sikkert et ritual, jeg skal gøre hver aften, så jeg kan forblive ung og smuk at se på – spøg til side :-P Resten var egentlig ikke noget, jeg sådan råbte hurra over, men når jeg bliver syg, så råber jeg sikkert hurra over min coldzyme. Dén, i sig selv, har en værdi af 215 kroner, og det ville jeg ikke give for den – end heller ikke, hvis jeg lå syg, så det er egentlig en fornuftig ting, at jeg har fået med. Jeg vil ikke sige, jeg glæder mig til at teste den, for så ligger jeg syg lige om lidt, og det gider jeg ikke, så jeg siger i stedet, at jeg ikke glæder mig til at teste den :-P
Min pakke indeholder:
Kort fra Livink – værdi 15 kroner
Kort – værdi ?
Milk renseservietter – værdi 129 kroner
ColdZyme – værdi 215 kroner
Moodcup – 249 kroner
2 x bordskånere i alt – 250

Pakkens pris: 399 kroner
Indhold i alt: over 858 kroner

Det vil sige, at der er for mere end 50% ekstra i min pakke.

Jeg håber, at det giver et bedre billede af, hvor meget, man egentlig får i en pakke i forhold til, hvad der betales. :-) Hvis du har fået mod på at prøve en PlusPakke, så kan du allerede nu bestille din Aprilpakke ved at gå ind på siden her, og husk at benytte dig af min rabatkode ‘mille‘, så du kan spare penge – det kan vi godt lide ;-)

Continue Reading

retro teak bakke

Sidste weekend, mener jeg, det var, der var jeg i Odense hos mine forældre, og jeg havde været inde på instagram og lure i starten af dén uge. Jeg var faldet over denne bakke som jeg synes var helt igennem skøn. Jeg var så heldig, at den kunne hentes tæt på, hvor mine forældre bor, og jeg kom forbi og hentede det. Foruden bakken her, så havde jeg fået øje på nogle vandfordampere som jeg bruger til vaser som kan hænges op på væggen. De er også retro, og fuldstændig fantastiske. I kan se dem på min instagram. De kommer på bloggen på et tidspunkt, men i denne omgang er det bare bakken her. Jeg synes, at bakken er helt fantastisk. Den har godt nok nogle mærker, men det gør ingenting. På bagsiden har den et stempel som bevis for, det er dansk, hvilket kun gjorde mig ekstra glad. Jeg kan bedst lide, at jeg ved, hvor tingene er fra. Jeg købte bakken for sølle 45 kroner! Den er helt klart pengene værd. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal have den, for jeg overvejede i køkkenet, men jeg er en smule i tvivl. Indtil videre ligger den på mit sofabord, og det giver en god kontrast af noget nyt og noget gammelt. :-)

Continue Reading

Neon Living i boligen

Desktop1-002
Jeg mindes, at jeg før har snakket om Neon living. Jeg skal ikke kunne sige, om det har været på min tidligere blog. Men jeg husker nemlig, at jeg har snakket om bakken før, og den er jeg tydeligvis stadig meget fascineret af. Den er virkelig fin! Men jeg tror, jeg har fundet mig min absolutte yndlings, og det er magasinholderen – den er virkelig for fed. Den som man hænger sine magasiner på. Derudover kunne jeg virkelig godt bruge toiletrulleholderen, fordi når jeg er i bad, så bliver alt vådt, og det betyder, at det gør mit toiletpapir også. Der ville den her virkelig være praktisk! Også fordi der kan være to ruller i. Jeg har ikke rigtig noget opbevaring på mit badeværelse, så alt, der kan opbevare bare lidt, og som kan tåle fugt eller at blive vådt er noget, jeg holder meget øje med.
En sidste ting som jeg også er ret vild med, det er smykkeholderen. Jeg har en svaghed for transparente ting til mine smykker, og jeg har nogle på min eBay som bare venter på, at jeg trykker “køb”. Det er så fint, at smykkerne på dén måde kan få lov at skinne igennem. & så passer transparent til alt. ;-)

Nogle af disse ting vil ryge på min ønskeliste til min fødselsdag, fordi de er ret fede. Neon Living laver nogle fede ting som er meget anderledes fra andre mærker, fordi det ofte er farverigt, transparent og af plastik. Så hvis du mangler lidt farve i hjemmet, så er det en rigtig fin måde at få lidt farve ind.

Continue Reading