#2 JULEGØJL – juletræet

65fc17d224862e96839c966dea0fdbaa

e055c74c9656a2f95e0690105dff7094

e326aa1c80eee5cecbedfbc964106a74

7d4c38a58eb53110069d00fc277cd8b5

befe9797f13f38433209660ad2a6589a

4b51fc305c7ffd05d7637206cadcd980

2dbf4d47eac99638e9ebfb2fb00e494e

ade5c1bb9192dae866d9939f8d3ab926

c3a717abb2d7677f52df193bfb73945d

d894064669324369bbe8a0623fee35ca

edcc90d9ec097dd991b261658bfd391e

ee645936e04bcacca2cd059bfdc96fe6

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 // 7 // 8 // 9 // 10 // 11 // 12

I år skal vi jo – som sagt tidligere – holde jul herhjemme, og de senere år, når vi – i min familie – har holdt jul, har vi ikke haft juletræ medmindre, vi holdte jul hos andre, og de så havde juletræ. Men i år skal vi have juletræ, fordi jeg synes, det hører sig til – og nu kan jeg selv bestemme. Derudover synes jeg, at det er noget man skal have, når der er børn med juleaften. Vi har dog en lille udfordring, da vores stue ikke er superstor, og vi er derfor nødt til at have juletræet over i et hjørne, og så trække det ind, når vi skal danse omkring det. Her har jeg så fundet en løsning til vores lille udfordring, og jeg har selvfølgelig fortalt R. om det, men han er ikke helt overbevist :’D Jeg synes bare, det er enormt smart og anderledes, og det gør det lettere, når vi skal trække juletræet frem og tilbage. Så jeg har sat R. på en mission for at finde en gammel trækælk.

Nå, men der skal jo også pynt på juletræet, og her har jeg fundet lidt forskelligt inspiration som jeg selv er ret vild med. De er jo enormt simple at lave, og så er de smukke og personlige, når du selv laver pynten. Jeg er gået igang med træstykkerne med tavlemaling, men som et alternativ har jeg brugt til- og fra kortene af træ som du kan købe i Rema 1000 (stjerner og hjerter som motiver), og malet dem med tavlemaling og så vil jeg skrive med kridt på. Det er jo en nem og billig løsning, fordi der allerede er hul i.

Find også juleinspiration “#1 JULEGØJL – borddækning

Derudover skal jeg ud i skoven og finde nogle kogler og muslinger som jeg kan bruge til at hænge på juletræet også. Her i Nyborg er vi så heldige at have masser af muligheder for at finde kogler og muslinger, fordi der både er meget skov og meget strand. Jeg tænker også, at jeg vil prøve at finde nogle hulsten som jeg kan male og hænge på juletræet. Koglerne synes jeg bare er enormt søde, og det er simpelthen så let at lave. Muslingerne synes jeg er fine, men jeg vil gerne lave dem fordi jeg vil udnytte, at vi bor i Nyborg, og så tage lidt af det hele med. Både strand og skov.

De klare julekugler synes jeg er helt geniale, fordi du selv kan vælge, hvad du vil have i, og du har muligheden for at gøre dem smukke og personlige. Det er også en forholdsvis dyr løsning, men jeg synes helt sikkert, at det vil være pengene værd. De kan købes i Panduro, når vi nærmer os jul. ..Jeg kom nemlig lidt for tidligt, ups!

Se nogle af mine julegaver sidste år “Julen har stået i det Royale tegn

Og for at udnytte et gammelt spil som Scrabble som man måske ikke bruger mere, så kan man med fordel udnytte det til juletræet eller til julegaverne som jeg nævnte forleden. Der er så mange muligheder for at lave din egen julepynt. Det er kun din fantasi som sætter grænser. God fornøjelse med julepynten! :’)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.