#2 home-stuff

Desktop


Jeg har fået den bedste nyhed længe! Jeg skal flytte for mig selv igen. Som jeg har skrevet her på bloggen et par gange før, så ville jeg rigtig gerne snart flytte, og jeg havde fået tilbudt et rækkehus i Nyborg som jeg stod som nr. 11 til, og yes sir! Der var dælme 10 foran mig, der sagde nej tak. Jeg havde ikke set det før jeg sagde ja, fordi jeg var stensikker på, jeg ikke ville få det. Det er sindssyg billigt, og så var det et stort sted. 85 kvm. Jeg var dog lige nede og kigge igår, men da det er dødsbo kunne jeg ikke komme ind og kigge i boligen medmindre, at de pårørende var der, og det var de ikke. Jeg fik dog lov til at komme ind til naboen og kigge, så jeg kunne se, hvordan det var indrettet. Jeg så dog kun stueetagen, og der er åbenbart første sal og kælder med til.. Masser af plads til lille mig! Jeg gik om i haven, og så min kommende have, og den er PERFEKT! Intet mindre. Der er overdækket terasse, og masser af plads til havefest, og den slags. Det bliver rigtig godt! Jeg kiggede ind ad terassedøren, og der kunne jeg se stuen, og det så faktisk overraskende godt ud! Jeg havde lidt forventet, det var øv, eftersom der var så mange foran mig, der har takket nej. Jeg hørte dog fra naboen, at der vidst skulle være toilet/bad i kælderen, og alle soveværelserne (3 styks) skulle være på første salen – det er lidt øv, men det er sgu ikke en katastrofe! Så jeps.. Jeg flytter fra Odense d. 1 september, og jeg er SÅ klar! Jeg ville dog rigtig gerne finde mig et arbejde inden jeg flytter, så jeg har en lidt mere sikret økonomi – jeg ved jo ikke helt, hvordan tingene forholder sig i Nyborg Kommune, når jeg er på uddannelseshjælp. Men det skal jeg da også nok klare! Jeg glæder mig enormt meget, og der vil komme rigtig mange billeder, fordi jeg – til forskel fra sidste gang – vil sørge for, det bliver et hjem, og ikke bare en bolig, jeg bor i. Så jeg går ikke på kompromis med noget som helst, for det skal være perfekt, og jeg regner da med at skulle bo dernede i mange år :-)
Jeg har lige lavet den her collage som viser nogle af de ting som jeg gerne vil have i mit nye store hjem. Nogle af tingene har jeg vist før, men det er også nogle ting som jeg gerne vil have inden jeg flytter. Køkkenmaskinen skal jeg i hvertfald have fingrene i, for sidste gang, jeg boede for mig selv – hyggede jeg mig rigtig meget med at bage, lave is og alt, hvad jeg nu kunne finde på. Uret er jeg ret vild med, men dog ikke den orange farve, så jeg tænker at spraymale det, og så håber jeg, det lykkedes uden de store forhindringer. Derudover sad jeg og kiggede på spisestole, fordi jeg nu har plads til spisebord, og jeg mangler et spisebord, men dét har jeg en løsning på, og så mangler jeg selvfølgelig spisestole, men nøjs, hvor er jeg ikke tilfreds. Jeg vil ikke have nogle som alle har, så jeg har ledt og ledt. Samtidig skal de heller ikke koste en halv gravko, meeeeen.. Jeg fandt denne spisebordsstol som I kan se på collagen, og den er dyrere end jeg vil give, men det ender sgu nok med, jeg køber dem, hvis jeg ikke finder nogle andre.. (OBS! Stolene er ikke hvide, men lys grå).. De er så fantastisk smukke, synes jeg, men nu må vi se, hvad budgettet fortæller mig eller om jeg kan finde nogle i genbrugen. Hvis I har inspiration til spisebordsstole, så tager jeg imod med kyshånd. Bordet regner jeg med skal være lyst, og bordbenene skal gerne være sorte (hvis ikke jeg finder nogle hvide). Stolene skal også gerne være lyse i farven – ikke nødvendigvis hvid, men en grå, og måske farve såsom blå, lyserød eller sådan noget, men jeg ved sgu ikke, om jeg tør give mig i kast med stole, der er i farve. Smid alle jeres gode bud på en flot spisebordsstol ;-)

PicMonkey Collageiub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.