2. ADVENT – konkurrence & vinderen af 1. advent


Nu er vi nået til 2. søndag i advent, og jeg har selvfølgelig en ny konkurrence til jer, og samtidig også en vinder til 1. søndag i advent konkurrencen, men den kommer nederst i indlægget her.

I denne omgang er vi gået lidt i beauty-retningen, hvor I kan vinde nogle superlækker produkter fra ByNoor (som er sponsoreret af de altid søde Cocopanda). ByNoor er et svensk mærke som laver veganske produkter. Produkterne bliver produceret i Sverige og er et eksklusivt mærke. Personligt, går jeg ikke så meget op i veganske produkter, og køber heller ikke de dyre hårprodukter, da det bliver temmelig dyrt i længden, men jeg har da før haft testet hårplejeprodukter fra forskellige mærker som ligger i en højere prisklasse, og nogle af mærkerne er altså pengene værd, selvom det er dyrere i længden. Man får bare så meget mere for pengene, fordi ens hår ser ekstra godt ud og ekstra sundt ud. Det er i hvertfald vigtigt for mig, da jeg ikke behandler mit hår særlig ordentligt, når jeg glatter mit hår hver eneste dag. Det er slet ikke sundt, og gjorde også, at jeg klippede mit hår for et par måneder siden.

Produkterne her har jeg desværre ikke haft æren af at teste, da det skulle gå til jer, men jeg synes, at det lyder som nogle gode produkter – også ud fra, hvad jeg kan læse mig frem til, at andre synes. Derudover er emballagen også superfin at have stående (.. jeg elsker når produkter som hårpleje, cremer m.m. også ser godt ud at have stående fremme).

Produkterne består af shampoo, conditioner, hairspray, sea salt spray og en Oil treatment. Alt sådan noget som jeg bruger ret ofte. Shampoo og conditioner er et must for mig. Olie er også meget vigtigt for mit hår, fordi det lige kan give det sidste. Sea salt spray er jeg blevet enormt glad for, fordi det får mine naturlige krøller frem og får dem til at fremstå beachy og superlækre. Personligt bruger jeg meget sjældent hårspray, men jeg kan godt finde på at bruge det sammen med sea salt spray.

Så her kan I vinde alle mine vigtigste hårfavoritter, som jeg bare skal have på lager herhjemme.

For at deltage denne gang:
.. skal I bare fortælle mig, hvad jeres must er i forhold til hårplejeprodukter?

VINDEREN AF DESENIO-PLAKATERNE ER: MIATILDA ANDERSEN .. Send mig en mail på milletorp@gmail.com med din adresse, og plakaterne vil blive sendt hjem til dig hurtigst muligt :-) & en tak til jer, der deltog! Det var sjovt at høre, hvor billederne skulle hænge hos jer.

You may also like

23 kommentarer

  1. Etmust er at det virker som der står det skal og et produkt der virker uden at man skal bruge mange forskellige :)

  2. Et must er en hårkur af og til for at styre mit hår og gøre det sundere. Mangler at finde en fantastisk balsam!

  3. Olie til alt, også til håret. Det er mit vigtigste must – have til mit tørre hår💙

  4. Altså, jeg køber HELST produkter, hvor man har tænkt på ikke at tilsætte ingredienser, der skader miljøet. Jeg synes, det lyder tiltalende, at produkterne er veganske. Jeg må vist lige ind og læse lidt mere om det mærke… :)

    God aften!

    Kh Mai

  5. Det er et must for mig at bruge conditioner, da jeg simpelthen har de mest uregerlige krøller 😅😆

  6. Et must er at det gør håret let at redde ud. Her er især balsam min ven :-)

  7. For mig er det vigtigt at produkterne ikke tynger mit hår. Det er i forvejen lidt fladt ud. 😊 Super lækre produkter!

  8. Must er at de ikke får håret til at se mere fedtet ud end det allerede er ;-)

  9. Som nybagt mor med minimal tid til sig selv, må det vigtigeste altså være en tørshampoo :D

  10. Jeg har det ligesom dig, jeg bruger heller ikke alt for mange penge på hårpleje, men når jeg engang i mellem gør, kan jeg altså også mærke forskellen.💆🏼‍♀️
    Det er vigtigt for mig, at produkterne ikke indeholder alt muligt unødvendigt, og helst heller ikke for meget parfume. Desuden skal jeg bruge olie eller leave-in conditioner, for ellers tørrer mine krøller helt ud til en omgang krus.😄

  11. Jeg har krøllet/kruset hår, så det er meget vigtigt at mine produkter gør hårdet let at rede

  12. De lyder lækre og jeg synes også at det lækkert at produkterne ser lidt eksklusive ud og så man kan have dem stående fremme. Det gør bare noget ved oplevelsen.

  13. Et must til hår produkter, er olie, og noget varmebeskyttende. Det skal i mit hår hver dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *